Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

Scandi Engros ApS

CVR-nr. 39510790

Bibliotekvej 60, 2650 Hvidovre

info@saving.dk

+45 53 56 65 53

Omfang

Nærværende handelsbetingelser er gældende for alle køb, der foretages i Saving’ webshop. Privatpersoner og erhvervsdrivende kan handle i Saving’ webshop. Alle aftaler indgås på dansk.

Betaling

Kreditkort: Dankort, Visa og MasterCard. Der opkræves ingen gebyrer for kreditkort. Beløbet debiteres, når varen afsendes.

MobilePay: Smartphone med MobilePay-applikation installeret og en konto forbundet til et kreditkort (Visa, MasterCard, Maestro eller Visa Electron).

PayPal: Betaler du via PayPal, er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Læs mere om betingelserne på PayPals hjemmeside. 

ApplePay

GooglePay

Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme.

Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:

1) vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller

2) indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.

Ansvar

Saving’ webshop fraskriver sig ethvert ansvar for kunders fejlbestillinger og force majeure. Vi er kun ansvarlige så længe det følger af dansk ret.

Fragt

Vores normale leveringstid fra bestilling til levering er 1-3 hverdage.

Saving.dk leverer pakker indenfor Danmark dog ikke til Færøerne, Grønland og brofaste øer. Der kan dog foretages aftale om levering. Ønskes en sådan aftale, kontaktes kundeservice på info@saving.dk eller på telefon 53 56 65 53 inden ordreafgivelse.

PostNord står for leveringen af pakker. Du kan vælge mellem levering med- eller uden omdeling. Hos os er standardlevering gratis ved køb for minimum 249 kr. Er bestillingen under, koster leveringen fra 39 – 49 kr. Du modtager en e-mail, når din ordre er afsendt fra vores lager, med et link til Track&Trace hos PostNord. Her kan du se din pakkes Track&Trace nummer, og du kan følge pakken.

Vi har retten til at kræve de reelle returomkostninger, såfremt pakken bliver uafhentet, eller hvis der nægtes modtagelse af pakken.

Fortrydelsesret 

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. 

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til info@saving.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Bemærk! Vi modtager IKKE pakker sendt uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger. Vi gennemfører en sådan betaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion.

Bemærk, at vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur.

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.

Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.

Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Varen sendes til:

Bibliotekvej 60,

2650 Hvidovre

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse.  

Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. 
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.  

Varen sendes til:

Bibliotekvej 60,

2650 Hvidovre

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet. 

Hvis du ønsker at reklamere over en vare, bedes du sende en e-mail til info@saving.dk som indeholder nedenstående oplysninger:

– Navn

– Vejnavn og husnummer

– Postnummer og by

– Telefonnummer (hvor du kan træffes i dagtimerne)

– E-mail

– Ordrenummer

– Varenummer

– Varenavn

– Årsag til returnering

Det er vigtigt, at du er omhyggelig med at videregive disse informationer til os, så vi kan hjælpe dig på bedst mulig vis.

Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte info@saving.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket – uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr  

Persondatapolitik 

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:

Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige (navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse) til vores samarbejdspartner PostNord for at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Scandi Engros ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. 

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. 

Den dataansvarlige på saving.dk er Scandi Engros ApS.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: info@saving.dk

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:

Saving.dk

Bibliotekvej 60, 2650 Hvidovre

e-mail: info@saving.dk
Telefon: +45 53 56 65 53

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

Forbrugerens underskrift: _________________________________________      Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 26.02.2023